Pressemeddelse

16-11-2020

Fritidsfiskerne på Vedbæk Havn er et traditionsrigt folkefærd. I lørdags stimlede omkring 35 af dem sammen for at hale klubbens stander ned fra havnens flagspil for dermed at markere, at sommersæsonen er forbi. Lige præcis det budskab havde sommeren ikke helt forstået, for det var et strålende vejr, som deltagerne nød i fulde drag. Efter standernedtagningen gik det store selskab i gåsegang til Fritidsfiskernes klubhus, hvor der var pølser ad libitum ved den indforskrevne pølsevogn. Flot vejr. Flot arrangement. På gensyn til foråret lyder budskabet fra de selskabelige fiskere

24-04-2018

Forår, flaghejsning og fiskelykke

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug markerede foråret med standerhejsning i lørdags

 

Efter at have været knuget af frost gennem længere tid er der nu kommet liv og forårsstemning i Vedbæk Havn, der er klar til at tage imod sejlerne og være rammen for de mange klubber, der er hjemmehørende på havnen.

En af dem – Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug – holdt traditionen tro standerhejsning i lørdags, fremgår det af en pressemeddelelse. Fritidsfiskerne, der sidste år kunne holde 40 års jubilæum, blev dermed de første, der hejste deres flag i havnens flagspil ved indsejlingen til den populære havn, hvor der stadig er ledige pladser. Dog kun ti – for det er lykkedes over al forventning at få afsat de mange nye pladser, der blev etableret i forbindelse med, at Vedbæk Havn blev udbygget og fremtidssikret.

12-05-2012

PRESSEMEDDELSE:

 

 

VEDBÆK HAVN´S FRITIDSFISKER LAUG

(VHFL)

ÆRESPRIS

 

VHFL har, i anledning af sit 35 års jubilæum, stiftet VHFL´s  Ærespris.

Prisen uddeles til en person i Rudersdal Kommune, der indenfor det seneste år har gjort noget særligt for lokalmiljøet til søs eller til lands indenfor erhvervs- eller fritidsfiskeri, og/eller har gjort en særlig interessant fangst.

 Bestyrelse har i år besluttet, at give denne pris til ”Fisker Jens” erhvervsfisker og medlem af VHFL fordi:

- Han ikke alene har været ildsjælen i restaureringen af Vedbæks gamle Stejleplads.

- Han var også manden bag fangsten af den sjældne Klumpfisk, der i dag findes på Nordsøen Oceanarius.

Med prisen følger en platte, samt 5. års gratis medlemskab af VHFL.